LIMBO Louise og ingen har siden sat

og ingen har siden sat sine ben i byen

hvor en ung medarbejder er myrdet

Selv har forfatteren et bestandigt håb for kloden og menneskeheden

En lille beboelsesejendom i centrum med nogle få lejligheder

og nybagte boller med bærmarmelade

LIMBO Louise og ingen har siden satSkriftet er en slags selvanalyse, men formuleret med bred pensel, s det almene har fet frste prioritet. Drivkraften bag skriftet er en mangerig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor sprgsmlet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det den kendte verden, der er ved at bryde sammen? Jeg ved, at der er mange mennesker, der har det p samme mde, derfor: Hvordan kan vi i fllesskab snakke om og forholde os til denne